• Fri fragt over 699,-
  • Hurtig levering 1-3 hverdage
  • Julegaver byttes indtil 1.Februar
  • Kundeservice Tlf: 59 65 01 80

Kystblink

Vores sortiment af kystblink er nøje udvalgt af vores dedikerede fiskeafdeling for at din chance for fangst bliver størst. Kystblink er særlig effektive til havørred, makreller, hornfisk og havbars. Se vores udvalg her på siden og læs beskrivelserne under hvert blink for mere information.

preload spinner

Guide til valg af kystblink

Kystblink kommer i mange størrelser, former, farver og det kan være svært at vælge blandt de mange modeller. Her har vi lavet en lille guide der kan hjælpe dig på rette vej. 

Hvilken størrelse skal jeg vælge? 

Kort sagt sagt skal størrelsen på blinket passe til det sted du fisker. Der kan nemlig være stor forskel på vanddybde og strømforhold. Fisker du efter havørred i en fjord er der ofte store områder med lavere vand hvor et blink i størrelsen 8-15 gram vil være passende. Fordelen ved denne størrelse er at man kan spinne blinket ind i et langsommere tempo uden at sidde fast i bunden. Det kunne f.eks. være blinket Snapper Nr.1 & Den Flade

Fisker du på den åbne kyst kan du tit gå op i størrelse for at få lidt ekstra længde på kastet. Blink på mellem 15-25 gram er passende til de fleste pladser. Blink der efterliger en sild eller tobis er blandt favoritterne på den åbne kyst. Det kunne f.eks. være Westin Sølvpilen eller Westin F360.

Hvilken form skal mit kystblink have

Kystblink findes i mange forskellige former, men den mest populære er den aflange tynde form der imitere et af havørredens ynglings byttedyr, nemlig tobisen. I løbet af foråret kommer tobiserne ind til kysterne og kan findes frem til slutningen af efteråret. Derfor vil tobis imitationer være et godt udgangspunkt. 

En anden type der også er værd at have med i grejboksen er et blink som f.eks. Sölv Blixx. Fordelen ved et blink som dette er den livlige gang i vandet og roterende egenskab under spinstop ofte kan udløse et hug fra en jagende havørred. 

Hvilken farve skal mit kystblink have? 

Der er ligeså mange farver som der er holdninger til hvilken farve et kystblink skal have. Men et godt udgangspunkt når man pakker grejboksen er at have lidt forskelligt med.

En tommelfingerregel er at bruge naturlige farver som sølv, blå, grøn, brun på de dage hvor vandet er klart og sigtbarheden god. Gode farver til det grumset og uklare vand er hvid, pink, gul, rød.   

 

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at ringe til os på telefon: 59 65 01 80 eller skrive en E-mail: Info@outdoorcentret.dk